Strand-etapen

Fra Gammelmark til Høruphav 

Start:	Gammelmark
Mål:	Høruphav
Etapens længde:	19,2 km.
Sværhedsgrad:	Let.
Sløjfer og udflugter	Dybbøl skanser, Seværdigheder etc. i Sønderborg by, Hjertestien, Brudgomskobler og gravhøje i Sønderskoven, Trillen, Gravhøje i Lambjerg Indtægt.

Benyt menupunkterne ”Kort” samt ”Praktiske oplysninger” for information om bl.a. transport, overnatning og indkøbsmuligheder.

 

Tag ruten med i lommen:

Scan QR-koden og få adgang til Web-App´en der viser dig ruten og udvalgte steder på Strand-etapen - vil du have hele ruten som Web-App, så ligger de under Se Kort. Ønsker du at smugkigge på Web-App´en - så ligger den her

 

Rutebeskrivelse:

Fra Gammelmark kan du følge stranden til Vemmingbund. Ved højvande og vintertide kan det dog anbefales at tage vejen fra Gammelmark og dreje til højre mod Vemmingbund.

Ved Vemmingbund følges trampestien oppe i græsset, så du ikke går for langt i forhold til at komme op ved Tjørnevænget og fortsætte ad Havtornevej. 

Fra Vemmingbund går Gendarmstien op over langs skrænterne ved Dybbøl. Stien løber forbi den smukke Viemose og hele vejen ind til Sønderborg. Området er ejet af Naturstyrelsen.

Hvis du vil tage en lille afstikker fra Gendarmstien, kan du ved Skanse 1 gå op ad markvejen til Dybbøl Mølle og Historiecenteret. Der er stisystemer mellem alle skanserne hele vejen rundt om Dybbøl og hele vejen til Aabenraavej. Også gul løberute går langs med Gendarmstien og op mod Dybbøl Banke, hvorefter den fortsætter ind mod Sundeved Haveforening.

Gendarmstien går langs vandet og havnen, over Christian den 10’s Bro og langs havnepromenaden til Sønderborg Slot. Herefter fortsætter turen gennem slotsparken og ad den skønne Strandpromenade til badeanstalten Vikingeklubben. På turen har du udsyn til Broager Land, og i det fjerne kan du skimte Tyskland.

 

Ved Havnepromenaden finder du også Hjertestien, som går ind gennem Mølledammen, Kongevejsparken, Ringriderpladsen og den lille Kurhusskov. Hjertestien er markeret med hjertestiens mærke.

 

Fra Vikingeklubben går Gendarmstien op langs skrænten på Kurhusskoven. Her kommer du forbi indkørslen til Sønderborg Lystbådehavn, og stien fortsætter nu ad en grussti, der går videre til Den sorte strand og den gamle skydebane.

Fra skydebanen går du langs vandet ind i Sønderskoven til Fiskerhytten. Her forlader både du og Gendarmstien vandet og følger skovvejene til udkanten af skoven. Her går stien igen ned til vandet, og du kan gå langs vandet til Lambjerglund. Her fører ruten dig først en lille tur op ad asfalten, inden den tager grusstien tværs over til skoven Lambjerg Indtægt. Er vejret godt, og er det lavvande, er der mulighed for at forlade Gendarmstien og tage turen rundt om Trillen langs vandet.

Inde i Lambjerg Indtægt går Gendarmstien over i en skovvej, som slår et sving rundt om en stendysse. På et tidspunkt følger stien det gamle jorddige, som i gamle dage holdt dyrene inde i skoven.

Til sidst går Gendarmstien ned mod vandet og ud af skoven, hvorefter du følger lystbådehavnen hen til det gamle Gendarmskur. 

 

Frøkoncerter
De fleste monumenter på strækningen er skabt af mennesker – men selve Vemmingbund er skabt af istidens enorme ismassers bevægelser og afsmeltninger. Den dejlige sandstrand har gennem tiderne tiltrukket et væld af badegæster, og langs hele strækningen ligger sommerhusene som perler på en snor.

I april, maj og juni måned kan du opleve ”frøkoncerter”, når padderne fra de nærliggende marker og vandhuller søger efter en mage. Ved Dybbøl kan du opleve både strandtudsen, løvfrøen og grøn frø. Strandtudsen afholder også koncert ved Gammelmark, mens løvfrøen også giver forestilling i Sønderskoven på Als.

Strandtudsen
Strandtudsen er lille og tætbygget og bliver 4-8 cm lang. Den har en grå eller brunlig ryg med en tydelig gul stribe. Fordi den har ret korte bagben, løber strandtudsen mere, end den hopper. Dens kvæk lyder nærmest som en cikade eller en redekam – en hurtigt gentaget, snurrende lyd.

 

Løvfrøen
Den lille grønne frø er Danmarks mindste og har fået sit navn, fordi den som den eneste danske frø ofte sidder i træerne. I skumringstiden kvækker løvfrøen med små, hurtige gentagne kvæk. I varmt vejr kan løvfrøen være næsten gullig, mens den ved lavere temperaturer skifter til en mørkere nuance.

 

Grøn frø
Grøn frøen kan blive helt op til 10 cm lang og har lange muskuløse bagben. Som navnet siger, er den grøn, men frøen vil ofte have sortbrune pletter, der gør den nærmest camouflage-farvet. Bugen er hvidlig til grå med mørk marmorering. Den kvækker med små korte kvæk, der kan slå over i salver, som nærmest lyder som et maskingevær.

 

Økologi på Dybbøl Banke
Som et forsøg har Naturstyrelsen i samarbejde med landboforeningen, Landbo Syd, anlagt økologisk landbrug på Dybbøl Banke. På de historiske marker undersøger man muligheden for at dyrke gamle kornarter som f.eks. spelt, eenkorn og emmer. Ved hver mark kan man se et skilt med angivelse af den kornart, der bliver dyrket.

Dybbøl Bankes skrænter (plastisk ler)
Geologisk set består Dybbøl Banke af plastisk ler, der af og til fører til udskridninger ved kysten. På skrænterne og i skreddene er der med tidens løb vokset et uigennemtrængeligt krat op. Området får lov til at ligge uden menneskelig indgriben som urørt skov  og er levested for mange forskellige planter og dyr. Men det gør også at Gendarmstien ind i mellem må flyttes ind i landet, når der er skredet endnu et stykke.

Den gule strand - Sønderborgs gamle lystbådehavn
Den gule badestrand er opstået af sig selv. Tidligere var der lystbådehavn for enden af stranden ved slottet. Den nye strand er dannet ved aflejringer langs havnens gamle mole.

Poseidons Stenrev
Stenrev på lavt vand er blevet en sjælden naturtype i Danmark. Massiv udnyttelse gennem mange år i form af stenfiskeri til havnemoler, kystsikringsanlæg og andet byggeri har reduceret udbredelsen af huledannende stenrev.

Men det er der nu blevet gjort noget ved og på Middelgrunden i Sønderborg Bugt har man nu anlagt et nyt stenrev, som skal give levesteder for fisk og dermed får Sønderborg Bugt glæde af et meget mere rigt og mangfoldigt fiskeliv til gavn for fuglelivet og lystfiskerne.

Revet ligger på 6 meters dybde og består af to store rev på hver 120 meter og 10 mindre rev.

Sønderskoven (gravhøje)
Den sydøstlige del af Sønderskoven og de nærmeste marker er et af de mest højrige områder på Als.

I skovens syd- og østlige del findes mere end 40 gravhøje. Med deres 3-4 meter er gruppen 'Helshøje' blandt de højeste gravhøje. Andre steder i skoven findes de mindre gravhøje, fra helt små tuer op til 2-3 meter i højden. Kun en enkelt gravhøj 'Rævehøj' måler 6,50 m i højden.

Brudgomsalleen
Op gennem middelalderen gik jagten på træ hårdt ud over de sønderjyske skove. Samtidig brugte man skovene som græsgange for husdyrene, og det betød, at nye skud ikke fik mulighed for at vokse sig store og stærke. Træ blev en mangelvare. I slutningen af 1600-tallet besluttede hertugen at gøre noget ved sagen, og det blev bestemt, at bønderne først måtte gifte sig, når de havde plantet træer i hertugens skove. Hver bondekarl måtte plante 10 egetræer eller 15 bøge og passe dem i tre år, inden han kunne føre sin brud til alteret. Ordningen fortsatte i mere end 100 år, og den dag i dag finder man enkelte steder stadig ”Brudgomsaller” blandt andet i Sønderskoven hvor der findes flere "Brudgomsege" langs vejene.

Fredsmaj - et fugleparadis
Søen er en lavvandet, sivomkranset sø i løvskoven. Det er i dag et værdifuldt vådområde med en åben vandflade, og et vigtigt yngle- og rasteområde for fugle. Ved Fredsmaj er der et fugletårn, hvorfra man kan studere de mange fuglearter.

Enestående natur på Trillen
Lige før Høruphav kommer du til naturområdet Trillen. Oprindeligt bestod området af øerne Store og Lille Trille, der senere pga. sandaflejringer er blevet gradvist landfaste. Det har skabt Vælddam - en forunderlig sø i midten – der i dag er et vådområde med et særdeles rigt fugleliv. Ved højvande kan havet skylle ind og fylde søen med saltvand. Når vandet fordamper, bliver saltet tilbage. Derfor er Vælddam meget salt, og bevoksningen består af planter, som kan tåle det saltholdige vand.

På begge de tidligere øer har man fundet spor fra stenalderen, og antagelsen er, at menneskene på denne tid søgte ud på øerne om sommeren for at jage og fiske. Måske er du heldig og finder rester af flinteredskaber i vandkanten?

Sønderborg Kommune har opsat redekasser bl.a. ved Trillen, så den store skallesluger har mulighed for at yngle.

På skudhold af krigen i 1864
På Strand-etapen kan du se op over Dybbøl Banke, der i april 1864 var skueplads for slaget om Dybbøl. Slaget blev katastrofalt for Danmark. Den preussiske hær var på alle måder overlegen, og den danske regerings stædighed gjorde blot ondt værre. Baggrunden for krigen var det meget indviklede forhold mellem kongeriget Danmark og hertugdømmerne. Den engelske udenrigsminister Palmerston skal have forsøgt at forklare dronning Victoria konflikten med ordene: „Der er kun tre mennesker, der forstår det slesvig-holstenske problem. Den første er hertugen af Augustenborg, men han er død, den anden er en tysk professor, men han er blevet sindssyg af det, og den tredje er mig – og jeg har glemt alt om det.”

I århundreder havde hertugdømmerne Slesvig og Holsten været en smeltedigel af internationale og indenrigske interesser. Krigen i 1864 blev således kulminationen på en lang række europæiske magtspil, der kolliderede med danske politiske forviklinger.

Slaget ved Dybbøl 18. april 1864
Efter at Preussen og Østrig i slutningen af 1863, havde erklæret Danmark krig og sendt tropper ind i hertugdømmerne, havde den danske hær opgivet sine stillinger ved Dannevirke og trukket sig tilbage til skanserne ved Dybbøl. Skanserne var på ingen måde klar til kamp, da de preussiske tropper i marts 1864 opstillede langtrækkende, riflede, bagladekanoner ved Gammelmark på Broagerland. Fra 2. april og 16 dage frem, regnede preussernes granater ned over skanserne og Sønderborg by. Den danske generalstabs anmodning om lov til tilbagetrækning, blev afvist af regeringen. Herfra mente man, at Danmark ville stå bedre ved de kommende fredsforhandlinger, hvis soldaterne havde udvist mod på slagmarken. Det kom til at koste dyrt.

Den 18. april kl. 4 om morgenen indledte preusserne et massivt bombardement. Kl. 10 var de sydligste skanser reduceret til jordbunker, og preusserne startede et stormløb. En efter en faldt de danske stillinger, og kl. 14 var slaget tabt. Resterne af de danske tropper trak sig tilbage til Als, hvor de måtte vente mere end 2 måneder på det endelige slag. Den 29. juni indtog preusserne øen, og den danske regering bad om våbenhvile. Ved fredsforhandlingerne i Wien i efteråret 1864 måtte Danmark betingelsesløst afstå hertugdømmerne. Landets størrelse blev reduceret med to femtedele, og indbyggertallet gik fra 2,6 til 1,6 millioner mennesker.

Tabstal den 18. april 1864: Preusserne - 1.201 døde og sårede. Danskerne - 1.669 døde og sårede samt 3.131 tilfangetagne eller deserteret.

Havnen fortæller byens historie
Når du krydser broen over Alssund, har du et fantastisk vue over Sønderborg Havn – og samtidig får du hurtigt overblik over byens historie. Fra det århundredgamle slot længst til højre, videre mod venstre ad den idylliske havnepromenade til kasernebygningen, der blev opført i begyndelsen af forrige århundrede, mens området var tysk. Men du kan også se, hvordan Sønderborg nu er på vej mod nye tider. På Jyllandssiden troner Alsion, der rummer virksomheder, en koncertsal samt en afdeling af Syddansk Universitet, der uddanner flere udenlandske studerende end noget andet sted i Danmark.

Sønderborg vil med på verdenskortet, og derfor blev den verdenskendte arkitekt Frank Gehry en del af udviklingen af havneområdet – fra industrihavn til byens kulturelle hjerte med masser af liv, rekreative områder og spændende arkitektur.

”Den kristne side”
I gamle dage måtte man betale bropenge, hvis man ville krydse broen mellem fastlandet og øen Als. Om søndagen var det imidlertid gratis, så kirkegængere kunne komme til gudstjeneste i Skt. Marie Kirken på Als. Det betød en sand folkevandring fra fastlandet – og ældre alsingere vil den dag i dag omtale jyllandssiden som ”den kristne side”. Det er dog spydigt ment, idet en del benyttede lejligheden til at besøge familie – og krohusene var også åbne om søndagen.

Marinestationen i Sønderborg
Kasernebygningen var tidligere hjemsted for Det Tyske Kejserriges krigsskibe og uddannelsessted for skibsartillerister i den kejserlige marine. ”Schiffsartillerieschule Sonderburg” blev indviet den 6. april 1907. De mange soldater satte deres præg på byen, og den militære belægning på marinestationen udgjorde i 1910 ca. 2.000 personer – svarende til en fjerdedel af byens civile befolkning. Der blev bygget boliger til officersfamilierne og skoler til officersbørnene. Mange af disse bygninger kan du stadig se i dag.

 

Arven fra verdenskrigene
På vandringen ud af Sønderborg passerer du flere spor efter verdenskrigene. Du vil gå forbi bygninger, der havde betydning under krigen – og du vil kunne stoppe op ved mindesten, der ærer de faldne.

De mere indirekte spor fortæller historien om, hvordan man i tiden efter Genforeningen forsøgte at ”genetablere” danskheden efter de mange år under tysk herredømme. Overalt i Sønderjylland opførte man, på lokalt initiativ, højskoler. Her skulle de yngre generationer lære om dansk kultur og sprog.

Idrætshøjskolen
Ved indvielsen i 1952 var Idrætshøjskolen i Sønderborg Danmarks første idrætshøjskole. Bygningerne blev tegnet af arkitekt Thyge Hvass, og skolen rummer mange kunstneriske udsmykninger - Kongegården er smykket med skulpturer af atleter og Dronningehaven med mosaikker.

Byggeriet af Idrætshøjskolen var imidlertid ikke bare et udslag af den almindelige højskole-tankegang om dannelse og uddannelse – det var også et udtryk for datidens tanker om, hvordan idræt kunne skabe stærke fællesskaber og dermed samle og styrke ungdommen.

”Jeg bringer mine ønsker for den ungdom, som her skal føre kraft og sundhed til den gerning, der danner fundament for folkets fremtid.”

Kong Frederik den 9. ved indvielsen af Idrætshøjskolen i Sønderborg, 1952.

 

Krigergrave ved Broager Kirke
Fra Vemmingbund kan du nemt komme op til Broager Kirke. Soldaterne fra Det Tyske Forbund skal under bombardementet af Dybbøl i 1864 have haft en udkigspost på en gangbro mellem spirerne. At de kunne se granatnedslagene og signalere nye koordinater til kanonstillingerne er en sejlivet myte. Der var derimod tale om en optisk telegraf mellem Broager og Schersberg i Nordangeln. På kirkegården kan du finde danske og tyske krigergrave fra 1864 og grave fra 1. Verdenskrig.

Historiecenteret 1864
På toppen af Dybbøl Banke finder du Historiecenteret, hvor du kan blive meget klogere på krigen i 1864 og Slaget ved Dybbøl.

Historiecenter Dybbøl Banke
Dybbøl Banke 16
6400 Sønderborg
http://1864.dk/

 

Dybbøl Mølle
I dag står Dybbøl Mølle hvidkalket og nyrestaureret, men efter1800-tallets krige stod den flere gange tilbage som ruin. Møllen er dog altid blevet genopført, og mange danskere har gennem tiden opfattet Dybbøl Mølle som et nationalt symbol på Danmarks stærke forsvarsvilje.

Dybbøl Mølle
Dybbøl Banke 7
6400  Sønderborg
http://1864.dk/dybboel-moelle/

 

Kanonkuglen i væggen
Sønderborg by blev udsat for et voldsomt bombardement i 1864, og i muren på Rådhustorvet 7, det hus der i dag rummer byens Erhvervscenter, sidder der den dag i dag en kanonkugle i væggen.

 

Ringridermuseet
På Sønderborgs Ringridermuseum kan du i sommermånederne blive klogere på de stolte ringridertraditioner.

Ringridermuseet
Kirkegade 8
6400 Sønderborg
http://www.ringridermuseet.dk/

 

Sønderborg Slot
Sønderborg Slot blev antageligt grundlagt omkring år 1200, som en del af forsvaret mod venderne. Gennem middelalderen udviklede slottet sig til en af landets stærkeste borge, og i 1571 overgik det til hertug Hans den Yngre. 

Som søn af Christian den 3. og dronning Dorothea var han også en rigtig renæssancefyrste. Under hans ledelse blev slottet centrum i et blomstrende minihertugdømme, der udover Sønderborg også omfattede en række andre besiddelser. I slotskirken, Dronning Dorotheas Kapel, kan du se hertugen afbilledet på et gravmonument sammen med sin første hustru og 14 af sine i alt 23 børn. Slotskirken er indrettet efter Martin Luthers anvisning for lutheranske fyrstekirker. Den er Danmarks ældste protestantiske fyrsterum og Nordens ældste renæssancekirkerum.

 I 1800-tallet blev slottet anvendt som lazaret under de slesvigske krige og som preussisk kaserne 1867-1919. Efter genforeningen i 1920 blev Sønderborg Slot købt af den danske stat. Slottet er indrettet som museum for Sønderjyllands historie fra 1500-tallet til nutiden.

Sønderborg Slot
Sønderbro 1
6400 Sønderborg
https://msj.dk/soenderborg-slot/

 

På byvandring i Sønderborg: dansk-tysk arkitektur
Omkring år 1900 var størstedelen af byggestilen i store dele af Europa præget af Jugendstilen. I Danmark derimod var der en vis afstandtagen til den centraleuropæiske-tyske Jugendstil, og denne type arkitektur findes således stort set kun i Sønderjylland, der i denne periode var under tysk herredømme. Overalt i Sønderborg kan du se eksempler på bygninger i Jugendstil med smukke facadedekorationer, og du kan også se bygninger i den lidt mere nedtonede geometriske Wiener-Jugend (”Hjemstavnsstil”).

 

Skydestranden ved Sønderborg
I dag ser her fredeligt ud, men under 2. Verdenskrig var området afspærret for offentligheden og fungerede som militær skydebane for besættelsesmagten. Mellem den 11. og den 14. maj 1945 fandt man her de nedgravede lig af fem danske modstandsfolk, og senere rejste man en sten til deres minde.

Var Als en republik?
Ifølge en elsket myte havde Als fra den 6. november 1918 og 70 timer frem, status som selvstændig republik. I dag ved man, at ”selvstændigheden” nok snarere var resultatet af misforståelser. Da Det Tyske Kejserrige brød sammen i 1918, udbrød der revolution i Tyskland, og alle nordslesvigske byer fik deres eget soldaterråd. I Sønderborg blev det tyske soldaterråd ledet af den tidligere skræddersvend Bruno Topff, som siden er blevet kaldt ”præsidenten over Als” – men der findes ingen beviser for, at det var hans hensigt at udråbe Als til selvstændig republik. Det er langt mere sandsynligt, at Bruno Topff forsøgte at gøre Als til en del af republikken Tyskland. Men myten består.

Christian den 2. og Det runde bord
I 1532 blev Christian den 2. indsat i fyrsteligt fangenskab på Sønderborg Slot, hvor han havde rådighed over gode gemakker og fik fortrinlig forplejning. Under det 17-årige fangenskab opstod der rygter om, at han levede i et lille fængsel under hårde forhold. I eftertiden blev det til en myte om, at kongen i frustration og kedsomhed skulle være gået rundt og rundt om et stenbord og med sin tommelfinger slidt en dyb fure heri. Bevarede regnskaber fra det kongelige fangenskab viser dog et helt andet billede, men myter er sejlivede – ikke mindst pga. Carl Blochs kendte maleri fra 1871, der er gengivet i mange skolebøger. I 2008 blev en skulptur opstillet ved Sønderborg havn. Kunstværket forestiller det runde bord og er med rette navngivet ”Myten”.

Hekse og harer
I gammel tid gik der mange historier om overtro, spøgeri og hekse i Hørup Sogn. I sognet havde man hekse, der kunne forvandle sig til harer, og sådan en hare kunne man ikke skyde med almindelige hagl. I stedet måtte man bruge en af de sølvknapper, der dengang sad på mændenes søndagstøj. En dag blev en hare skudt i benet med sådan en sølvknap, og den næste morgen var en gammel kone lam i det ene ben. Landsbyboerne var derfor ikke i tvivl om, at den gamle kone var en heks, der i hare-forklædning var blevet skudt dagen før.

 

De Syv Søstre
På Trillen står seks karakteristiske, østrigske fyrretræer, der er mere end 100 år gamle. Oprindeligt var der syv træer, som blev kaldt ”De Syv Søstre”, men i dag er der altså kun seks ”søstre” tilbage. 

Oplev ringridning i Sønderborg i dagene omkring den anden weekend i juli – eller kom til historisk ringridning.
Ringridning var oprindeligt en del af middelalderens ridderturneringer og populær underholdning for de europæiske konger og fyrster. Senere gik ringridning af mode, men da hertugparret af Augustenborg fejrede deres sølvbryllup i 1845 blev traditionen fundet frem igen. I dag kan man i sommermånederne opleve ringridning i stort set alle sønderjyske byer. Festlighederne starter i juni i de mindre byer og kulminerer et par uger senere med fire dages folkefest i Sønderborg og Aabenraa. På den historiske bane ved Sønderborg Slot kan du i juli måned og starten af august se historisk ringridning, hvor ryttere i middelalderdragter giver en lille gratis opvisning.

Skab dine egne kunstværker i naturen
Overalt langs Gendarmstien kan du finde materialer, så du kan skabe dine helt egne kunstværker – bare slip fantasien løs…

Hold øje med spor efter en 500 millioner gammel orm
Overalt langs strandene på Gendarmstien kan du finde spor efter nogle af Danmarks første beboere. For mere end 500 millioner år siden gravede ormeagtige organismer i sandet, og deres gravespor kan du stadig se på de såkaldte skolithos-sandsten. Sandet i stenen er gammel havbund, som det du vil finde ved Vestkysten. Senere er havbundens lag blevet begravet under mange kilometer tykke sedimenter og udsat for høj varme og tryk fra de overliggende lag. På den måde er sandet blevet presset sammen til en fast sten. Sporene efter ormen kan du se som lodrette streger, der løber på tværs af lagdelingerne.