Bjerg-etapen

Fra Padborg til Sønderhav

Start:	Gendarmhaven, Padborg.
Mål:	Sønderhav.
Etapens længde:	14,9 km.
Sværhedsgrad:	Let på grænsen til moderat. En bakket etape med flere op og ned stigninger.
Sløjfer og udflugter	Museet Oldemorstoft i Bov, Kobbermølle.

Benyt menupunkterne ”Kort” samt ”Praktiske oplysninger” for information om bl.a. transport, overnatning og indkøbsmuligheder.

 

Tag ruten med i lommen:

Scan QR-koden og få adgang til Web-App´en der viser dig ruten og udvalgte steder på Bjerg-etapen - vil du have hele ruten som Web-App, så ligger den under Se Kort. Ønsker du at smugkigge på Web-App´en - så ligger den her.

 

Rutebeskrivelse: 
Gendarmstien tager sin begyndelse fra Gendarmhaven. Kommer du fra Padborg Station, finder du Gendarmstien ved at gå mod syd af perronen. Perronen munder ud i en sti, der ender mellem to tunneller. Her skal du dreje til venstre.

Det første stykke af Gendarmstien følger Haraldsdalsvej. For enden af vejen, drejer du til venstre. Du skal være opmærksom på ikke at tage stien over grænsen. I stedet skal du følge Gendarmstien langs hækken til venstre og ind i skoven. Herfra går Gendarmstien ned gennem Haraldsdalskløften. Stien fører dig nu over vejen og ind gennem Kruså Tunneldal. Her kan du følge stien gennem skoven og forbi et lille friluftsteater. Hvis du vil tage en kort afstikker fra Gendarmstien, finder du en sti til Oldemorstoft (600m), lige inden du går ud af skoven.

Fortsætter du med at følge Gendarmstien, går en trampesti op over en bakke med flere fine udkik over Nyhussøen. Den ender i endnu et lille stykke skovsti, som følger grænsen op til Rønsdam Grænseovergang. Her møder Gendarmstien en anden kendt vandrerute, Hærvejen. De to stier følges op ad Rønsdamsvej til et sving. Her skal du dreje til højre ad en grusvej. Grusvejen munder ud i en sti, der følger hegnet. Du kan også vælge kort at forlade Gendarmstien og fortsætte 300 m. På venstre side af vejen vil du kunne se en udgravning af et stykke Hærvej, belagt med brosten.

På det næste stykke af Gendarmstien er der mulighed for at dreje af op til et udsigtspunkt over Krusådalen. Længere fremme kommer du ind i en gammel stævningsskov, hvor du i T-krydset skal gå til højre. Forlader du stien ved at gå til venstre, kommer du til Bov Kirke.

Lige efter T-krydset på venstre hånd kommer du forbi Vældkilde, og længere fremme går der en sti over grænsen til Niehuus (Nyhus). På et tidspunkt slår Gendarmstien et sving til venstre, forlader det smukke gamle hegn og går over bakken, hvorfra der er udsyn til Møllesøen. Herfra går stien igen gennem skoven ud til Kruså. Den fortsætter videre via parkeringspladsen, forbi et gammelt overdrev, hvor stien går til venstre over Krusåen.

Her følger Gendarmstien igen grænsen tæt, og ved broen kan du se en af de mange grænsesten med sigtelinie i.

Hvis du her vælger at forlade Gendarmstien for at gå over grænsen, kommer du ind gennem Kobbermølle, et smukt bevaret kobberværk fra Christian den 4s tid, og går ned til Wassersleben. Herfra kan du komme tilbage på Gendarmstien via Skomagerhusbroen.

Gendarmstien følger Krusåen på den danske side af grænsen. Her kommer du forbi Abrahams Kilde og Skomagerhus. Nu går stien mod øst i gennem den privatejede Kollund Skov, hvor du skal op ad en stejl trappe. Cyklister kan fortsætte ad skovvejene. Stien snor sig gennem skoven over dybe kløfter, der passeres via broer, og slutter igen med en trappe.

I Kollund kommer du forbi en del større villaer og Kollund Privathospital, inden ruten fører dig ned til Kollund Strand, hvorfra der er udsigt over Flensborg. Ved højvande eller dårligt vejr kan du vælge at gå nord om Frigaard Camping via Kollund Østerskov.

Fra stranden går Gendarmstien syd om "Haus Quickborn" og restaurant & hotel Fakkelgaarden, inden den igen går op i landet og løber gennem bydelen Kollund Østerskov og skoven Dyrehave.  

Herefter går turen langs vandet ved Sønderhav med smuk udsigt over Store og Lille Okseø.

Tunneldalen
Ved afslutningen af den sidste istid, for mere end 10.000 år siden, skabte enorme mængder smeltevand det særegne landskab fra Padborg til Kruså. Tunneldalen er dannet af smeltevand, der løb i tunneler under isen og skyllede store mængder ler, sand og sten ud foran isen, hvor det aflejrede sig. Resultatet kan du i dag se i form af den fede lerjord, de stejle skrænter og kløfter samt de mange kildevæld, søer og vandløb. Ser du nærmere efter, vil du også kunne finde både moræneaflejringer, smeltevandssand og andre spor efter istiden.

Et andet levn fra den sidste istid er den særlige blanding af sand, kalk og ler, man kalder mergel. I dalen nedenfor Oldemorstoft gravede man i 1800-tallet efter mosemergel, der er en meget blød type mergel. I kombination med gødning fra husdyr gjorde merglen det muligt at opdyrke bl.a. hedeområder og anden næringsfattig jord.

Se mere på http://www.fredninger.dk/fredning/krusaa-tunneldal/

Isfuglen
Selvom istiden på alle måder har sat et væsentligt præg på området, har navnet på de Isfugle, man kan være heldig at opleve her, intet at gøre med hverken ismasser eller smeltevand. Navnet er nemlig en fordanskning af det tyske ”Eisvogel”, der sandsynligvis stammer fra det gamle tyske ord ”eisan” med betydningen skinnende eller glinsende. Hold øje med huller i de lodrette skrænter – her graver isfuglen nemlig ca. en meter dybe redehuller. Eller måske fanger du et glimt af den turkisblå spurvefugl, når den i jagten på små fisk, med stor fart flyver af sted, en halv meter over vandoverfladen.

Den kuperede kystskov
Fordi træer bliver så gamle, har de siden tidernes morgen frembragt ærefrygt hos menneskene – træerne stod her, da vores forfædre levede, og de vil være her, længe efter vi er borte. I Kollund Skov voksede oprindeligt forskellige løvtræer som eg, bøg, hassel og tjørn, men siden har man også plantet nåletræer som sitkagran. Skoven har et mangfoldigt dyreliv, og der er rig mulighed for at komme helt tæt på skovens mange beboere.

Kollund Skoven er meget bakkerig og er præget afistiden. Nær kysten er der store, stejle skrænter og lange kløfter strækker sig dybt ind i skoven.

Sortspætten
En af Kollund Skovens mere sjældne dyr er sortspætten, som man i dag kun kan opleve få steder i Danmark. Med størrelse som en krage, er sortspætten en imponerende fugl. Med sit kraftige næb kan den frembringe op mod 20 højlydte trommeslag mod træernes bark på bare to sekunder. Du kan se og høre sortspætten i både nåle- og bøgeskoven, og fordi den hvert år hugger nyt redekammer, har mange af skovens træer spor efter dens besøg.

Bjergsalamanderen
Som det eneste sted i Danmark kan du i skovene omkring og syd for Aabenraa - bl.a. i de små skove ved Flensborg Fjord - være heldig at støde på bjergsalamanderen. I modsætning til den mere almindelige store vandsalamander og den lille vandsalamander, har bjergsalamanderen en ensfarvet gul til rødorange bug og strube. Bjergsalamanderen blev opdaget ved et tilfælde af en skoleelev fra Aabenraa i 1949, og siden har lokale foreninger kæmpet for at sikre dens overlevelse i Danmark.

Da den sønderjyske motorvej blev anlagt 1980’erne, blev afkørsel 71 mod Sønderborg anlagt 200 meter sydligere end oprindeligt planlagt. Flytningen skete alene for at bevare bjergslamanderens biotoper.

Flensborg Fjord
Fjorden er primært formet af ismasser og smeltevand i løbet af den sidste istid. Området omkring er præget af et bakket morænelandskab med flade strande, kystskrænter, småskove, dyrkede arealer og flere mindre bugter og nor, som Nybøl Nor, Vemmingbund og Gelting Bugt. Blandt sejlsportsfolk, fra begge sider af grænsen, regnes Flensborg Fjord blandt Østersøens populæreste sejlområder.

Sjældne naturtyper på Gendarmstien
Da meget af Flensborg Fjords dyreliv er ganske særligt for området, er der mange fredninger langs Gendarmstien. Flensborg Fjord er på den danske side Natura-2000-område fra Dalsgårds Grund til og med Sønderskoven på Als. Men der findes også andre særlige fredninger af resten af stien, blandt andet udsynsfredninger som sikrer at man har udsyn fra Fjordvejen.

 

Porten til det øvrige Europa
Sønderjylland og den nordligste del af Tyskland ligger som en smal tragt og danner et centralt knudepunkt, når du vil bevæge dig fra Danmark og videre ned gennem Europa – eller fra Europa op til Danmark og videre til de øvrige nordiske lande. Lige nord for Padborg krydser Gendarmstien Hærvejen, der på tysk også bliver kaldt ”Ochsenweg” – Oksevej. Navnene Hærvejen og Oksevejen rummer på hver sin måde vejens historiske betydning. For det var her, bønderne og de handlende førte stude og okser til marked. Men det var også her, konger, hertuger og andre fyrster gennem tiderne, marcherede med deres hære i gennem Jylland.

I middelalderen vandrede pilgrimmene på Hærvejen og videre mod Gravkirken i Jerusalem, Rom og Santiago de Compostela. Reformationen i 1500-tallet satte en stopper for pilgrimsvandringerne i det nordlige Europa, men i dag er det igen blevet populært at begive sig på vandring og søge efter livets dybde. Hærvejen blev i 2010 udnævnt som europæisk kulturvej og forbinder pilgrimsruterne i Norge og Sverige med de sydeuropæiske pilgrimsruter.

Flensborg
Overalt langs Gendarmstien vil du bevæge dig gennem nogle af Danmarkshistoriens vigtigste områder, og området omkring Flensborg er ingen undtagelse. Byen fik i 1200-tallet status som købstad og blev senere en af hertugdømmernes vigtigste. Men det var ikke bare den livlige handel, der gjorde det vigtigt at beskytte byen - placeringen for enden af Flensborg Fjord betød også, at fjender ved at angribe Flensborg kunne trænge dybt ind i landet. Og de, der havde magten her, gjorde hvad de kunne for at beskytte deres ret.

Nyhus – borgen i orkanens øje
I dag er kun et tætbevokset voldsted tilbage, men ser du godt efter, vil du ved Nyhus på den tyske side af Gendarmstien kunne ane sporene efter den borg, der gav byen sit navn. På Margrethe den 1.’s tid opførte de slesvig-holstenske fyrster nemlig et forsvarsværk, så de kunne bevogte ”Den Krumme Vej”, der forbandt Flensborg by med Hærvejen. Vejen var en vigtig indtægtskilde, og man opkrævede otte skilling for hver okse, der skulle ind eller ud af Flensborg og videre ad Hærvejen.

I begyndelsen af 1400-tallet døde den regerende hertug imidlertid og for at sikre sine umyndige arvinger økonomisk, måtte hans enke pantsætte store dele af hertugdømmet til den danske dronning. Pantsættelsen af Slesvig resulterede i krig, men Margrethe den 1. var en dygtig strateg, og i 1412 fik hun atter forhandlet sig til fred og samtidig sikret det danske herredømme over Flensborg.

Alligevel endte balladen i rigets sydligste del – i hvert fald indirekte - med at koste hende livet. På vej hjem fra fredsforhandlingerne døde den danske dronning på sit skib i Flensborg Fjord. Striden om hertugdømmerne Slesvig og Holsten fortsatte i århundreder efter hendes død.

Den demokratiske grænse
Inden Gendarmstien når ud til kysten, snor stien sig inde i landet langs den dansk-tyske grænse. Grunden til, at grænsen ligger netop her, er faktisk ganske enestående – grænsen er nemlig resultatet af en demokratisk afstemning.

Da 1. Verdenskrig var slut, besluttede de stridende parter ved Versailles-freden i 1919, at grænsedragningen i Sønderjylland skulle ske på baggrund af en folkeafstemning. Afstemningen blev planlagt og gennemført af en international kommission, og resultatet blev den nuværende grænse.

Selvom befolkningen blev hørt ved afstemningen i 1920, var der både dansk- og tysksindede, der endte på ”den forkerte side” af den nye grænse. Ved genforeningsfesten på Dybbøl Banke den 20. juni samme år udtalte daværende statsminister Niels Neergaard derfor de berømte ord: ”De skal ikke blive glemt!” Lige siden har både det danske mindretal syd for grænsen og det tyske mindretal i Danmark, formået at bevare deres sprog og kulturelle fællesskab via skoler, aviser, børnehaver og foreninger

Skomagerhus
Inden 1. Verdenskrig brød ud, havde man bygget en dæmning ved Kobbermølle Bugt. Byggeriet kom i stand, fordi Kollund Skov var et yndet udflugtsmål for borgerne i Flensborg, og fordi man havde planer om at opføre et villakvarter. Kun ét hus nåede imidlertid at blive bygget - nemlig ”Skomagerhus”. I dag er navnet ”Skomagerhus” forbundet med den helt specielle grænseovergang, der også er en af Europas mindste. I dag værner Bomlauget om denne historiske grænseovergang.

Kollund og Kollund Skov
Landsbyen Kollund blev grundlagt i 1400-tallet og hed oprindeligt ”Kålund” efter de kåer – dvs. alliker – der holdt til på stedet.

Med sine bakker, stejle skråninger og dybe slugter er også Kollund Skov et resultat af istiden – men skovens skiftende ejerforhold er til gengæld i høj grad et resultat af historien. I 1883 købte byen Flensborg dele af Kollund Skov for at sikre det som rekreativt område for byens borgere. Efter genforeningen blev området dansk, men den tyske by bevarede ejerskabet. Efter 2. Verdenskrig blev alle tyske ejendomme i Danmark konfiskeret – med undtagelse af netop Kollund Skov. Skoven var på tyske hænder frem til 2006, hvor den kom i dansk privat eje.

Det tætte bånd præger området
Når du står på stranden ved Kollund og skuer ud over vandet, kan du næsten se det tætte forhold mellem det danske og det tyske med det blotte øje. Engang var alt dette dansk, engang var hele området tysk, men i dag lever danskere og tyskere i fredelig sameksistens. Fællesskabet er vigtigt, samarbejdet blomstrer på tværs af grænsen, og den fælles historie har fået ny betydning.

Uanset om man var dansk eller tysk og på trods af krige, politiske beslutninger og fyrstelige skærmydsler, har befolkningen taget vare på hinanden. I begyndelsen af 1900-tallet samlede lokale kræfter, overalt i det sønderjyske område, ind for at oprette svagbørnskolonier, hvor syd- og nordslesvigske børn kunne komme på rekreation. Ønsket om at hjælpe børn i nød dannede også fundamentet for Julemærkehjemmene, og i Kollund ligger Fjordmark, der blev oprettet i 1938.

Kongehusets glücksborgske linje
På den anden side af fjorden ligger Glücksborg Slot. Slottet ligger i dag på tysk jord, men det har haft stor betydning for det danske kongehus. Det var nemlig herfra man i 1863 hentede dronning Margrethe den 2.’s tipoldefar til Danmark, som Christian den 9.

Ta’ en tur med ”Æ Spritte”
Grænsedragningen i 1920 åbnede nye muligheder: Fra 1946 indtil for få år siden sejlede ”spritbådene” i fast rutefart over Flensborg Fjord. Danskerne hentede toldfri varer, mens tyskerne tog turen for at hente smør. I 1963 sejlede otte spritbåde mellem Kollund og Flensborg. Ruten havde afgang hvert 10. minut og op mod 30.000 passagerer om dagen.  

Frøslevskrinet
I 1872 fandt en bonde et relikvieskrin i Frøslev Mose. Skrinet stammer fra 1100-tallet og er formentligt blevet bragt til Danmark fra Sydeuropa af pilgrimme. Da Sønderjylland på dette tidspunkt var under preussisk herredømme, blev det kostbare skrin smuglet til Nationalmuseet i København, hvor det befinder sig i dag. På Oldemorstoft og Sønderborg Slot kan du se en kopi af skrinet. Kronprinseparret modtog ved deres bryllup i 2004 en kopi af Frøslevskrinet, som gave fra det sønderjyske folk.

Bov Museum/Oldemorstoft
Det lokalhistoriske museum og landbrugsmuseet befinder sig i den stråtækte gård "Oldemorstoft" hvis oprindelse kan føres tilbage til 1472. I 1600 årene var den sæde for herredfogederne over Vis Herred. Museets udstillinger omhandler grænsen, grænsegendarmerne, genforeningen og verdenskrigene. 

Bov Museum/Oldemorstoft
Bovvej 2
6330 Padborg
http://www.oldemorstoft.dk/

 

Frøslevlejrens museum
Frøslevlejrens Museum informerer primært om Frøslevlejren 1944-45, da lejren husede Det tyske Sikkerhedspolitis fanger i Danmark samt om deportationerne af fanger til KZ-lejre i Tyskland. På museets område findes desuden udstillinger om Amnesty International og en naturudstilling fra Skov & Naturstyrelsen, samt et FN Museum, et Hjemmeværnsmuseum og en Informationsbarak for Beredskabsforbundet.

Frøslevlejrens Museum
Lejrvej 83
6330 Padborg

Læs mere: https://www.visitaabenraa.dk/danmark/froeslevlejrens-museum-gdk609120

Christian den 4.’s Kobbermølle
Får Kobbermølles lave gule rækkehuse dig til at tænke på Nyboder i København? Det er ikke mærkeligt – bygherren er nemlig den samme: Christian den 4. Omkring år 1600 grundlagde den danske konge et hammerværk i Krusådalen, og de karakteristiske arbejderboliger blev opført omkring 1635. På Kobbermølleværket blev kobber og messing ved hjælp af vandkraft forarbejdet til plader, der blev anvendt til bl.a. skibsbeslag og tage. Trods talrige brande og ødelæggelser pga. krige, forblev værket en af Danmarks førende virksomheder, indtil det i 1864 kom på tyske hænder. Værket blev nedlagt i 1962, men på Kobbermølle Museum kan man blive klogere på værkets historie.

Industrimuseum Kupfermühle
Messinghof 3
D-24955 Harrislee

Læs mere: https://industriemuseum-kupfermuehle.de/da

Kruså Vandmølle
Møllen hørte gennem århundrede med til de dominerende virksomheder på egnen. Indtil 1850 var der maletvang i en omkreds af 5-6 mil (1 dansk mil svarerede til ca. 7,5 km). I dette område var bønderne pligtige til at yde mølleren hånd- og spændtjeneste i form af fire hovdage og et kontant beløb. Mølleriet ophørte i 1964. Møllehjulet blev afløst af en turbine.

Bygningerne er i dag kun til besigtigelse udefra.

Kruså Vandmølle
Møllegården 25,
6340 Kruså

Kollund Kloster – Mariadøtrene
Mariagården i Kollund var et luthersk klosterfællesskab som kaldte sig Mariadøtrene. Mariadøtrene er et nordisk søsterfællesskab, grundlagt i Sverige af Paulina Mariadotter. Mariadøtrene går i blåt fra top til tå og bærer dragt med hovedbeklædning. Mariadøtrenes grundlag bygger på en kærlighed til Jomfru Maria, til klosterlivet og til evangelisk- luthersk Kristendom. Efter 50 års virke i Kollund lukkede Mariagården i 2018 og de tre tilbageværende Mariadøtre flyttede til Vallby i Sverige.

Kyststrækningen langs Fjordvejen – et yndet feriemål
Op igennem det 20. århundrede var det langt fra kun spritbådene, der fyldte det dansk-tyske farvand. Dampskibe med forventningsfulde feriegæster fra hele området, lagde til ved Sønderhav, hvor mange havde feriebolig. På bakkeskråningerne langs Fjordvejen vidner de imponerende tidligere sommerhoteller og sommervillaer fra 1930’erne den dag i dag om, hvordan borgerskabet tilbragte deres sommerferie i området.

Haraldsdal
Krønikeskriveren Saxo beretter, at Harald Klak som den første danske konge i 826 drog til Mainz for at blive døbt. Efter sin dåb fik Harald følgeskab af en præst, der skulle styrke hans nye tro og udbrede kristendommen blandt de hedenske danskere. På vejen tilbage til Danmark måtte Harald kæmpe om retten til den danske trone. Harald tabte slaget, men dalen, hvor slaget fandt sted, fik navn efter ham. Senere blev Harald landsforvist, men hans kristne følgesvend blev. Præstens navn var Ansgar, og han er siden blevet kendt som ”Nordens apostel”.

Sagnet om kromanden på Oldemorstoft
Man fortæller, at værten på kroen ved Oldemorstoft stjal havren fra hestenes krybber, så de på deres videre rejse faldt om af sult. Da værten døde, spøgte hans genfærd på kroen. Det lykkedes to præster at drive spøgelset tilbage i jorden – men kun til hjertet, så der blev sat en kedel af kobber over resten af genfærdet. Herefter blev der atter fred på kroen.

Abrahams Kilde
I Åbjerg Skov, nord for Kobbermølle, udspringer den sagnomspundne Abrahams Kilde. Ifølge overleveringen skulle kildevandet have helbredende egenskaber, og Ansgars disciple opførte omkring år 1000 et kapel her.

Under et besøg i Kobbermølle i midten af 1800-tallet skal Frederik den 7. have drukket af kilden, og for at opnå vandets helbredende virkning, måtte kongen drikke det under helt specielle ritualer. Kildevandet skulle drikkes tidligt om morgenen, og det var vigtigt, at man – mens man drak – betragtede solen. Når drikkebægeret var tømt, skulle man kaste det bagud, så det gik itu.

Okseøerne
Sagnet siger, at Store og Lille Okseø opstod af ler, der faldt ned fra en jættes sko. Hvilken jætte, og hvad hans ærinde var, siden han havde ler på skoen, fortæller sagnet ikke.

En anden fortælling beretter, at Margrethe den 1. lagde til ved øerne, da hun i 1412 var blevet syg på vej hjem efter fredsforhandlinger i Flensborg. En af sønnerne fra det nærliggende gods løb ned til stranden, da han så skibene på fjorden. En matros bad drengen holde sig væk, da der var pest om bord, men da han tilbød sin hjælp, blev han bedt om at skaffe mælk til dronningen, der lå syg på Lille Okseø. Da drengen i sin båd var på vej tilbage til fastlandet, flængede et lyn himlen over øen, og en voldsom storm brød løs. Næste dag gik skibenes flag på halv. Dronning Margrethe den 1. var død.

Andre kilder vil vide, at Margrethe i virkeligheden aldrig lagde til ved Okseøerne, men i stedet døde på sit skib – men de grønne øer ud for Sønderhav kalder stadig på vores fantasi. Hvad sker der derude bag de høje træer? Hvem bor dog der, så tæt på og alligevel så langt borte? Vi ved, at øerne i århundrede blev brugt som græsgange for kvæget fra de omkringliggende slotte og gårde, men fund tyder på, at der har levet mennesker på øerne helt tilbage i stenalderen. Så tænk en gang.

Egetræet
Egetræer kan blive mange hundrede år gamle og har gennem tiderne været forbundet med mange myter og overtro. De stolte trækroner beskyttede ikke bare planter og småkryb, men også troldtøj og nisser – og vores forfædre mente, at egeskoven var bolig for Moder Jords kræfter. Ifølge en lokal overtro skulle man plukke egeblade, opbløde dem i vand og lægge dem på sin krop, hvis man var blevet forhekset. Så ville bladene fjerne trolddommen. En kæp af egetræ er også en solid vandrestav, og har du den med på din vandring, får du måske en del af skovens styrke til at beskytte dig mod onde kræfter?

Hul-træer
Folketroen siger, at man ved at kravle nøgen gennem et hul-træ kan beskytte sig mod eller blive helbredt for sygdomme. Handlingen symboliserer en genfødsel - med træet som den stærke moder. Ofte lod man et stykke tøj hænge på træet, og derfor kaldes mange hul-træer også ”kludetræer”. Så sent som i 1952 kravlede de tre danske prinsesser Margrethe, Benedikte og Anne Marie gennem et hul-træ ved Århus for at undgå engelsk syge.

Salamanderen levede i ild
Som en lille slange med ben bevæger salamanderen sig hurtigt i vand og på land, og dyret har altid fascineret menneskene, der har tillagt salamanderen mange overnaturlige egenskaber. Ifølge de gamle grækere kunne salamanderen slukke ild med en kold mælkeagtig slim, og den blev anset for at være det mest afskyelige af alle giftige væsner. Andre har ment, at salamanderen var en elementarånd – en ånd, der opholdt sig i og forstod et af de fire elementer: ild, luft, jord og vand. Salamanderen mentes at være knyttet til ild og dermed være i stand til bl.a. at smede skatte i vulkaner. Fordi man forestillede sig, at salamanderen kunne leve i ilden, er den i kristendommens symbolik blevet kædet sammen med troens kraft og sjælens renselse i skærsilden.

Snak i jordtelefonen henover grænsen
Ved grænseovergangen i Rønsdam kan du tale i ”jordtelefon” - det ene ”telefonrør” står i Danmark, det andet i Tyskland.

Find grænsestenene
Langs hele den nuværende dansk-tyske grænse, kan du finde nummererede grænsesten. På hver af de 280 sten står et nummer og bogstaverne D for kongeriget Danmark samt DRP for Deutsches Reich Preussen. Grænsestenene har numre fra 1 til 280, og de første 49 befinder sig på Gendarmstien – kan du finde dem?

Find hultræet før Kollund Mole

Find et søpindsvin og undgå lynet
Da lynet slog ned i 1412, har mange af de lokale bønder nok følt sig sikre, fordi de havde søpindsvin liggende i vinduet. I gamle dage kaldte man nemlig fossile søpindsvin for ”Tordensten”, da man mente at de karakteristiske aftegninger stammede fra et lynnedslag. Folketroen ville vide, at lynet aldrig slog ned samme sted to gange, så med et søpindsvin i vindueskarmen var man sikker på, at lynet ikke ramte huset. Du kan finde forstenede søpindsvin overalt, hvor du kan finde flint - så hold øjnene åbne.   

Efter at Danmark blev kristent, blev tordensten også kaldt Sippedajesten efter Zebedæus-sønnerne, Jakob og Johannes. De var blandt Jesus’ 12 disciple og blev kaldt Tordensønnerne. Jakob var den første af disciplene, der kom til at lide martyrdøden. Pilgrimme har siden middelalderen besøgt valfartsstedet Santiago de Compostela, hvor Jakob i følge legenden blev bragt hen efter sin død. Han er Spaniens skytshelgen, og i kirkelig kunst gengives han ofte som pilgrim med vandrestav, taske og hat påsyet en muslingeskal (Ibsskal).

Muslingeskallen er som regel det symbol, som nutidens pilgrimme bringer med sig hjem efter en vandring ad Jakobsvejen/Caminoen. Santiago er spansk og betyder Sankt Jakob (Sankt Ib). Jakobs grav blev efter sigende fundet i år 813, da en eremit blev ledt til stedet af en stjerne. Compostela kommer af Campus (latin – åben plads) og stella (latin – stjerne). Flere end 100.000 pilgrimme besøger hvert år Jakobs grav. Og sådan kan et søpindsvin få tankerne forbundet mellem Gendarmstien, Hærvejen og Caminoen.