baggrundsfoto detpraktiske

Vejret

Vejret i Danmark kan være regnfuldt og skiftende. Sæsonen dækker hele året. Vores klima er meget mildt, men der kan dog forekomme sne i perioden november til april og da Gendarmstien er en naturvandrevej, bliver den ikke ryddet for sne.

Du kan se vejret for syd og sønderjylland her: www.dmi.dk

Vand

Der er meget få muligheder for at tappe vand undervejs, især om vinteren, hvor de offentlige toiletter er lukket, så sørg for at tage en stor flaske med. Skulle du løbe tør, kan du altid banke på hos beboerne langs Gendarmstien og spørge efter vand.

Vandet i vandløb og ved kilderne er ikke drikkevand.

Afbrændingsforbud

Når der foreligger afbrændingsforbud og der ikke må bruges åben ild og engangsgrill til madlavning, så er det stadig tilladt at benytte et stormkøkken med lukket brændkammer i stil med en Trangia. Der skal dog ryddes et område for brændbart materiale i en radius på 2,5 meter rundt om brænderen. Hvis du er på Facebook kan du på Gendarmstiens facebookside se om der foreligger afbrændingsforbud.

Parkering

I Padborg: Cirkle K, Industrivej 20, 6330 Padborg. Tlf. +45 74 67 12 03
(Priserne på deres hjemmeside er for lastbiler. For personbil: 1 weekend DKK 165, 1 uge DKK 525)
Læs mere og book din parkering her.

I Sønderborg: Scandic Sønderborg, Ellegårdvej 27, 6400 Sønderborg. Tlf. +45 74 42 26 00
(Såfremt hotellet har parkeringspladser til overs, er det muligt at aftale langtidsparkering)

Hunden med på vandretur

Det er dejligt at dele oplevelsen med de firbenede, men husk at tage hensyn til andre vandrene og ikke mindst vildtbestanden langs stien - Hold derfor din hund i snor!

õovernatningsmulighed, hvor hunde også er velkomne - evt. mod et gebyr.

Ridning på Gendarmstien

Ridning er ikke tilladt på stien, men det er helt fint på cykelstrækningerne. Dette gælder alle vandrestier, både Gendarmstien, Alsstien mm. Ønsker man en længere tur på hesteryg henviser vi til Rideruten Als.

Cykling på Gendarmstien

Gendarmstien er primært for vandrerne, men vi accepterer cykling på de gåendes præmisser. Man må gerne cykle MTB, men der skal tages hensyn til fodgængerne og stien må ikke ødelægges.

Strækning uden certifikat

I efteråret 2016 blev Gendarmstien forlænget fra Høruphav til Skovby og det ikke længere påkrævet at følge landevejen. Strækningen Høruphav-Skovby på ca. 10,2 km er markeret med den kendte gendarmskiltning. Etapen er dog IKKE omfattet af certifikatet Europæisk Kvalitetsvandrevej endnu.

Hjælp

I nødstilfælde, hvor du har brug for en ambulance, skal du ringe 112.

 

Kontakt os:

Visit Sønderborg
Tlf.: +45 74 42 35 55

Tak for støtte fra:                    1     partnerlogo    4        5